Ansøg om stand til Aarhus

Ansøg om stand til Aarhus

FindersKeepers Designmarked i Aarhus foregår i den smukke Rå Hal på Godsbanen, lige bag Musikhuset.

Du kan nu ansøge om stand til Finderskeepers Designmarked i Aarhus – de næste markedsdatoer er:

FINDERSKEEPERS JULEMARKED PÅ GODSBANEN D. 18.-19. NOVEMBER 2023

STANDPRISER PÅ GODSBANEN

UDVÆGELSE

1. Du sender din ansøgning om en stand.

2. Vi kigger din ansøgning igennem.

3. Vi gennemgår din ansøgning i vores interne jury.  Vi gør vores allerbedste for at lave et fantastisk designmarked med en bred, spændende og inspirerende sammen sætning af stande.

Det er derfor ikke alle, der bliver godkendt. Det kan være vi vurderer at der er for mange stande af samme kategori eller udtryk, det kan også være vi vurderer at dine produkter ikke vil passe ind til vores koncept eller den målgruppe, der besøger markedet, så du ikke vil få en god oplevelse.

Derfor er du først sikret en stand når du har modtaget en bekræftelse på mail. Vi har desværre ikke ressourcerne til at give individuelt feedback.

4. Du får en mail om du er blevet godkendt samt hvilken stand vi kan tilbyde.

STANDKATEGORIER

BASIC STANDE //

  • Gulvplads til en god pris i størrelser fra 2x2m til 2x4m.
  • Én åben side, dvs. at der er naboer/væg på tre af standens sider.
  • Standplacering afhængigt af messedesign og hvordan puslespillet går op.

PLUS STANDE //

  • Gulvplads i størrelser fra 2x3m til 2x5m.
  • Minimum to åbne sider, dvs. at min. et af standens hjørner er åbne.
  • Standplacering ud mod to gangområder.

PREMIUM STANDE //

  • Gulvplads i størrelser fra 2x4m til 2x5m, eller specialmål.
  • Minimum to åbne sider, dvs. at min. et af standens hjørner er åbne.
  • Garanteret central placering ud mod de mest trafikkerede områder.

STANDPLACERING //

Du vil få oplyst din standplacering ved din ankomst til messen.

PRISER

AAR BASIC 1 // 2x2m // 1.675 DKK ex. moms

AAR BASIC 2 // 2x3m // 2.525 DKK ex. moms

AAR BASIC 3 // 2x4m // 3.375 DKK ex. moms

AAR PLUS 4 // 2x3m // 3.025 DKK ex. moms

AAR PLUS 5 // 2x4m // 3.775 DKK ex. moms

AAR PLUS 6 // 2x5m // 4.725 DKK ex. moms

AAR PREMIUM 7 // 2x4m // 4.325 DKK ex. moms

AAR PREMIUM 8 // 3x4m // 6.475 DKK ex. moms

AAR PREMIUM special // Kontakt os for større stande // Pris på forespørgsel

AAR FREE // 2x2m // GRATIS – OBS! Kræver gyldig indskrivningsbekræftelse på uddannelse/kun 2 stk

Alle priser er i DKK excl. moms

TILKØB

Udover gulvpladsen tilbyder vi også leje af borde, stole, bagvægge, s-kroge, tøjstativer og strømstik.

Vi anbefaler brugen af bagvægge, da det styrker det visuelle udtryk af en stand og især for jer, der sælger plakater, tryk, print mm. som I har brug for at kunne hænge op. Du må gerne tage egne bagvægge med.

Leje af bagvægge // (højde: 214cm, dybde 18mm)

Bagvægge 2m (660 DKK ex moms)

Bagvægge 3m (860 DKK ex moms)

Bagvægge 4m (1050 DKK ex moms)

Bagvægge 5m (1195 DKK ex moms)

Bagvægge 6m (1395 DKK ex moms)

Leje af strøm //

Strøm 220v 8amp (500 DKK ex moms)

Leje af bord og stole //

Bord, 80x180cm (200 DKK ex moms)

Stol (50 DKK ex moms)

Leje af tøjstativ // 

Tøjstativ (140 DKK ex moms)

Leje af S-kroge // 

Et sæt af to s-kroge (30 DKK ex moms)

Alle priser er i DKK excl. moms

Spørgsmål & Svar

HVAD ER INKLUDERET I MIN STAND?

For alle kategorier gælder det, at standlejen udelukkende inkluderer gulvplads – der er ikke stole, borde, strøm eller bagvæg med i grundbeløbet. Du kan dog leje disse som tilkøb til din stand. Vi opfordrer derfor til at leje en bagvæg – særligt for jer, som sælger plakater, print, tryk m.m. vil dette være en absolut fordel.

MÅ JEG TAGE MIT EGET INTERIØR/BAGVÆGGE MED?

Når du booker en stand hos FindersKeepers, er det kun de rå kvadratmeter som er inkluderet. Der er mulighed for at tilkøbe borde, bagvægge og elektricitet. Dette gøres i forbindelse med standbooking. Hvis du ikke ønsker at gøre tilkøb, men medbringe egne installationer er dette også tilladt, vi er dog nødt til at bede om en beskrivelse af eventuelle bagvægge og større interiør. Dette beder vi om, da vi vægter det samlede æstetiske udtryk højt, og da vi altid er nødt til at sikre at stande ikke kommer til at kompromittere hinandens udstillinger.

MÅ JEG DELE MIN STAND MED EN ANDEN DESIGNER?

Ja, det må du gerne, men dette kræver en godkendelse fra FindersKeepers. Er I to designere, der ønsker at dele en stand, skal I sende os en fælles ansøgning, hvor I præsenterer begge brands.

GODE RÅD

Vi har samlet en række gode råd og tips, som vi anbefaler jer at læse igennem i forbindelse med standbookingen.

GØR NOGET UD AF DIN STAND

Vi anbefaler altid, at du gør noget ud af din stand. Det giver kunderne en bedre oplevelse og gør dit brand mere professionelt. Tænk ikke på din stand som en lille loppebod, men snarere som en lille ‘shop’, hvor du har muligheden for at customize shoppen, så den passer til dit design og visuelle udtryk. Vi har stor erfaring med, at de standholdere, der gør meget ud af deres stande, også sælger bedre.

MEDBRING TØJSTATIVER OG BAGVÆGGE

Hvis du sælger tøj, er det en god idé at medbringe et eller flere tøjstativer. Du må medbringe lige så mange tøjstativer, du vil, bare de kan stå indenfor standens afmærkning. Er du grafiker eller kunstner og sælger billeder, plakater, print og tryk, er det en god idé at have en bagvæg med eller at leje en til formålet. Her kan du hænge dine billeder og illustrationer op i rammer, så de får et færdigt finish og ser mere indbydende ud.

VISITKORT OG INDPAKNING

Det vil være en stor fordel for dig at få lavet et visitkort eller lignende med dine kontaktoplysninger på, som du kan give videre til kunderne. Derudover kan du overveje indpakning, emballage eller poser til dine produkter, som vil give kunderne et godt helhedsindtryk.

BETALING

Husk byttepenge og overvej at downloade mobilappen MobilePay – den gør betalingen hurtig og nem, og gør, at du ikke skal løbe rundt med en masse kontanter på dig hele dagen. Har du andre spørgsmål skal du endelig kontakte os.

Som deltagende designer har du mulighed for at sælge og få feedback på dine produkter gennem direkte kontakt til kunderne, og det er en fantastisk mulighed for at netværke med de andre designere og øvrige professionelle fra branchen, som besøger vores markeder. Derudover promoverer vi markedet overfor designinteresserede forbrugere, presse og professionelle gennem FindersKeepers’ kommunikationskanaler. Det er en rigtig god anledning til at du kan aktivere dine egne kanaler også.

Det er muligt at booke stande i størrelser fra 2x2m (bredde x dybde) indenfor kategorierne BASIC, PLUS og PREMIUM samt diverse tilkøb som bagvægge, borde, stole og strøm. Se priser længere nede.

FindersKeepers Designmesser er Danmarks største og mest populære designmesser for både forbrugere og professionelle. Fra helt nye og mindre designere til mere etablerede designbrands giver FindersKeepers dig en unik mulighed for at promovere dit brand, sælge dine produkter og skabe direkte kontakt til købestærke og designinteresserede forbrugere, professionelle og andre designkollegaer.

 

VENUE

Den Rå Hal er – som navnet antyder – helt rå og rustik. Vi synes den er rå på den fede måde og danner de perfekte rammer for FindersKeepers Designmesse i Aarhus. Du skal dog være opmærksom på, at der på din stand kan være træstolper, ledninger, rør, ujævnt gulv og lignende. Derudover må hallen desværre ikke opvarmes, så den kan være kold om vinteren.

ADRESSE

Godsbanen,
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Designmarked: København 25.-26. maj